Et godt arbejde - er et sikkert arbejde!

Du skal være i samme form, når du forlader arbejdet, som når du kommer på arbejde. Derfor er spørgsmålet om sikkerhed helt øverst på dagsordenen hos Algeco. Visionen: Nul arbejdsulykker. 

DER ER store gevinster ved at investere i sikkerhedsspørgsmål. En af dem er, at det bliver en mere tryg hverdag for eget personale. En anden er, at du bliver mere attraktiv for både kunder og fremtidige medarbejdere. 

– Vi mærker, at det bliver mere og mere almindeligt, at virksomheder ønsker at handle med dem, der tager sundheds-, miljø- og sikkerhedsspørgsmål seriøst, siger Alex Zografos, HSEQ Manager Algeco Nordic. 

ET KONKRET EKSEMPEL på, at Algeco tager sit arbejde seriøst, er, at man nu forbereder sig på ISO-certificering, både inden for kvalitet og miljø samt arbejdsmiljø. Der er også indført daglige rutiner på arbejdspladserne for at forbedre sikkerhedsarbejdet. Om kort tid introduceres også "Take 5", som går ud på at sætte fem minutter af, når man er færdig med et arbejde, for at mindske stressniveauet og sikre, at alt er sikkert til kommende opgaver. 

Hvad gør man for at lykkes med sikkerhedsarbejdet og implementere det i hverdagen? – Det er i høj grad et ledelsesspørgsmål. Når ledelsen tager det seriøst, er det nemmere at få de rigtige rutiner ind, og sådan er det hos os i dag. I dag starter vi alle møder med at tale om sikkerhed og arbejdsmiljø. Det viser direkte, at det er det mest prioriterede emne for os i Algeco, siger Alex Zografos. 

DEN 28. APRIL blev Verdensdagen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen fejret i stor stil i virksomheden. I Danmark blev driften sat på pause for at diskutere sikkerhedsspørgsmål, og medarbejderne fik blandt andet undervisning i brugen af hjertestarter. I Sverige blev blandt andet Håll Nollan-medlemskabet præsenteret, og hvad det betyder, og i Norge talte man om vigtigheden af at rapportere hændelser og nærved-ulykker. 

– At arbejde med sikkerhed er en langsigtet opgave, og det handler om at arbejde i et team. Det er holdet, der gør arbejdet! 

I har en nulvision, er det realistisk? 

– Visionen er oplagt at have, for det er der, vi stræber. Jeg er overbevist om, at langt de fleste hændelser på vores job kunne have været undgået, hvis man bare var forsigtig og fulgte de retningslinjer, der findes. Det er vigtigt ikke at blive nonchalant, men at være konsekvent i dine daglige rutiner.

Vil du vide mere? Så kontakt os her