Forsvarets nye 4-årige rammeaftaler – Algeco valgt som partner på begge områder

Algeco Denmark er en del af Forsvarets nye 4-årige rammeaftaler inden for modulære bygningsløsninger. Aftalerne omfatter både leje af modulære bygninger og køb af permanente modulbygninger – og vi er særligt glade for at være valgt som partner på begge områder.

– For os er det en vigtig anerkendelse af den bredde, vi kan tilbyde under Algeco Denmark: fleksible lejeløsninger, når behovet opstår hurtigt og skal kunne skaleres, og permanente modulbygninger, når løsningen skal være langsigtet, siger direktør Ina Kristensen.

Forsvarets behov stiller høje krav til kvalitet, dokumentation, samarbejde og leveringssikkerhed. Det er netop her, modulært byggeri kan skabe værdi – både som fleksibel kapacitet og som permanente bygningsløsninger.

– Vi ser frem til det videre samarbejde med Forsvaret, ETK og de øvrige parter, og til at bidrage med fleksible løsninger, der understøtter Forsvarets behov nu og i de kommende år, siger direktør Ina Kristensen, og takker alle involverede for en god og professionel proces.


Om Algeco

Algeco Danmark A/S er en førende leverandør af modulære bygningsløsninger til både midlertidige og permanente behov. Virksomheden fokuserer på fleksibilitet, høj kvalitet og effektiv projektgennemførelse og leverer løsninger til blandt andet forsvaret, uddannelse, sundhed, beboelse og erhverv mv.

Ina Kristensen

+45 81451251

ina.kristensen@algeco.com