Kontorbygning til Slagelse Kaserne

Slagelse Kaserne stod overfor en totalrenovering af en ejendom og skulle derfor bruge en midlertidig kontorbygning. Tre leverandører blev spurgt, Algeco vandt sagen på de bedste betingelser. Alle krav blev opfyldt.

I JANUAR 2022 begyndte forsvarskommandoen at undersøge markedet for midlertidige kontorbygninger. De havde brug for en bygning i en 2-årig lejeperiode. ”Algeco blev valgt, da de opfyldte alle vores krav”, udtaler Børge Hansen, Projektleder hos Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse. Byggetilladelser og diverse ansøgninger blev indhentet. Algeco udarbejdede skitser og tegninger, og projektet kunne gå i gang. 15. juni stod kontorbygningen klar. Herefter kunne den indvendige montering og indretning gå i gang, og 17. august var bygningen færdig og klar til aflevering.

”BRUGERNE AF BYGNINGEN er simpelthen så glade. De siger, at de ikke vil af med bygningen igen, når lejeperioden slutter. De er så positivt overrasket over kvaliteten og ville ønske, at de kunne gøre bygningen permanent”, siger Børge.

”RÅDGIVNINGEN FRA ALGECO undervejs har været fin. Ingen slinger i valsen. De har overholdt, hvad de har lovet. Projektet skred kun i 14 dage, men det var pga. krigen i Ukraine. Algeco har produktion i de Baltiske lande og træet skulle leveres fra Rusland, men vi var så heldige, at Algeco havde træet på lager til vores bygning. Der har været god service hele vejen igennem. Magnus Skovlunde, der er Projektleder hos Algeco, har også sørget for, at de ekstra ting, som vi havde brug for, kunne leveres”, siger Børge. ”Det har været nemt at få fat i vores kontaktperson hele vejen igennem projektet. Og selv da han skulle på ferie, var der andre, der tog over”, slutter Børge.

Vil du vide mere? Så kontakt os her